Djalmas Vinbodega logo i farven hvis
Book et bord

VELKOMMEN TIL DJALMAS VINBODEGA

Djalmas Vinbodega er en hyggelig, lille vinbar midt i Roskilde – du finder os i Djalmas gård lidt væk fra gågaden. Om sommeren kan du nyde et køligt glas hvidvin eller en kold øl i gården, og om vinteren kan du føle dig hjemme i vinbaren, hvor der er frit spil til at gå på opdagelse blandt vores mange udvalgte vine fra de bedste egne i verden.

På hylderne har vi både europæiske og oversøiske vine, og du finder også vine med og uden svovl. Fra det moderne til det ultraklassiske, vi dømmer ikke, for på Djalmas Vinbodega er det vigtigste, at du føler dig hjemme og kan læne dig tilbage og slappe af.

Vi er inspireret af enkelhed, kvalitet og velsmag. Derfor serverer vi simple retter uden krummelurer men med masser af smag og karakter. Og vi har en særlig kærlighed til de bedste lokale, økologiske råvarer fra Roskilde og omegn.

Vi planlægger at invitere nogle af vores lokale producenter, landmænd, håndværkere og bryggere forbi til nogle mindeværdige aftener, hvor vi sammen kan nyde alle de gode ting, som Roskilde og omegn har at byde på. Følg vores Facebook og Instagram-konto, hvis du vil vide, hvornår der sker noget særligt på Djalmas.

Vi håber, at du vil føle dig hjemme på Djalmas Vinbodega, vi lover at gøre vores for at holde en hyggelig, uformel tone. Vores engagerede medarbejdere er nede på jorden og til at tale med, så kig forbi til en snak om og over et godt glas og en bid lækker mad.

Velbekomme og velkommen til Djalmas Vinbodega!

SEND E-MAIL TIL DJALMAS VINBODEGA